Enneagram typetest

Enneagrammet er et værktøj til persontypebestemmelse, som består af 9 forskellige typer.

Alle er kun én type, selv om man kan have adfærd fra alle typer. Det er usikkert om ens type er genetisk bestemt, men mange mener den skabes indenfor barnets første 6-7 år. Med udgangspunkt i dine egne og andres værdier og overbevisninger, kan Enneagrammet blandt meget andet give dig større forståelse og accept af dig selv og andre, du kan finde frem til dine motivations- og stresskilder, og få indsigt i de motiver, der ligger bag din adfærd, kommunikation, tanker og holdninger.

De 9 typer i Enneagrammet ("Ennea" er græsk for tallet ni og "gram" betyder model) bliver overalt i verden benævnt ved tallene fra 1 til 9 og placeres rundt i Enneagram symbolets yderkant. Forskellige enneagramforfattere knytter deres egne navne til disse tal. Her på denne side benyttes de navne som forfatterne Don Riso og Russ Hudson benævner dem. Testen er den såkaldte Stanford-test*.

Find papir og pen frem. Læs følgende ni udsagn A til I.
Udvælg
tre udsagn: det der passer dig bedst (1), det der passer dig næstbedst (2) og det der passer dig tredjebedst (3).
Det er OK, at udsagnene kun passer 80%, det vil hurtigt være klart, hvilke udsagn der passer bedst på dig og hvilke der ikke passer.